Uret over døren viser, at der er 16 minutter tilbage før eleverne skal spise frokost.
Du kigger diskret op på klassens tavle. Bjælken på skærmen viser, at der er 9 minutter og 41 sekunder tilbage af “Eventyret om den vidunderlige kartoffel”.
“Hvorfor satte jeg den dog også på?” hvisker du irriteret.
Du havde nemlig regnet med at nå det sidste af dagens opgaver, gennemgå de vigtigste ting fra filmen. Og så skulle I også nå at planlægge den optræden til næste uges forældrearrangement.
Og nå ja – der var også den besked fra Karen Margrethe nede på PLC..
Måske er det fordi eleverne har set filmen før, eller også er det fordi, at de også fornemmer den snarlige frokost. Men flere af dem, især dem ovre ved vinduet, er begyndt at røre på sig og sende hinanden tegn.
Deres tanker går nok snarere på, hvem der har ret til boldbanen, end hvordan de spanske sømænd undgik skørbug.
Du har stået i den her situation mange gange før. Som det så ofte sker vil du snart stå halvt ude af døren og råbe Karen Margrethes besked ned ad gangen til piger, der er løbet ud mod boldbanen.
Gode råd er dyre i sådan en situation. Eller er de?
Prøv at se i din indbakke, om der ikke skulle være kommet et trick til den gode afslutning.