Fritidspædagogikken er jeres oversete superkraft!
Et oplæg, kursus eller forløb for pædagogerne i SFO og klub.

Når vi vil skabe gode deltagelsesmuligheder og positive miljøer for vores børn og unge, skal vi lære af fritidspædagogikken. Men vi skal også huske at lave kurser, der er målrettede specifikt til fritidspædagogerne. De er en overset superkraft.
Hvad skal pædagogerne dog med et kursus?
Fritidspædagogerne skal have tid til og mulighed for at dele deres viden, og de skal styrkes i deres kompetencer.
Vi har i mere end femten år lavet kurser for fritidspædagoger. Her er nogle af de elementer, der altid indgår:
Et solidt fagligt fundament
Indsigt i den nyeste forskning om fritidspædagogikkens betydning for trivsel og inklusion: Hvad peger forskningen helt konkret på, at fritidspædagogerne er dygtige til – og hvad skal de styrke?
Styrket fælles sprog
Vi vil styrke deres fælles sprog om pædagogik. Derfor introducerer vi dialogmodellen “Kompetencehjulet for pædagoger” – et redskab til at dele viden og erfaringer samt udvikle pædagogiske kompetencer.
Vi arbejder med tre overordnede, pædagogiske kompetencer:
- Læringskompetence
Planlægning, metodeskift og feedback
- Børneledelseskompetence
Stærk rammesætning, motivation og rolleskift
- Social kompetence
Professionel intuition, relationsdannelse og fællesskabelse blandt børn og unge.
Systemisk relationsdannelse
Pædagogerne er fremragende til relationsdannelse. Men der kan mangle systematik i dette arbejde, både hos pædagoger og lærere.
Med vores værktøj “Relationsoverblik” får pædagogerne et overblik over alle børn og unge- og de laver en handleplan for de børn og unge, de skal give ekstra opmærksomhed.
Vi har brugt dette værktøj i mere end ti år. Hver eneste gang har medarbejderne opdaget børn eller unge, som de troede, der var kontakt til, men som i virkeligheden gik under radaren.
Skræddersyet forløb
Der er ikke to forløb som er ens. Derfor sammensætter vi selvfølgelig indholdet, så det passer til jeres virkelighed.
Mere værdi – også efter oplægget/forløbet:
Alle medarbejderne får adgang til vores platform www.nordicschools.app
Den indeholder supplerende materialer, der understøtter anvendelsen af de nye metoder:
- Podcasts med dybdegående perspektiver
- Videoer, der forklarer nøglebudskaberne
- Kurser i bl.a. Relationsoverblik og Professionelle fortællinger
- Artikler med yderligere baggrundsinformation og inspiration
Skriv eller ring, hvis det har jeres interesse.
Med venlig hilsen
Kasper Myding, Lau Pilsgaard og Casper Rongsted