Giver jeres teamsamarbejde mening?

Af Kasper Myding, 2020

Teamsamarbejdet må ikke blive et mål i sig selv. Det er oplevelsen af samarbejdet og udbyttet af det, der er centralt. Vi må altså forholde os aktivt og kritisk til, hvordan vi iscenesætter det i praksis, så det opleves effektivt og meningsfuldt. 

Samarbejdet mellem de professionelle i skolen er centralt for at lykkes med skolens kerneopgave. De senere år har teamsamarbejdet fået endnu større opmærksomhed. Med reformen i 2014 bliver der bl.a. stillet højere forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger og teamets rolle og betydning har fået mere fokus. Teamet er både det forum, hvor medlemmerne løser ad hoc-opgaver og udvikler sig sammen fagligt og pædagogisk. Grundtanken med teamsamarbejdet er, at fællesskabet gør det enkelte teammedlem stærkere og dygtigere – til gavn for eleverne. 

Hvad kræver det at opbygge et godt team?
Det er dog langt fra alle, der oplever teamsamarbejdet som værdifuldt. I en undersøgelse fra 2019 i Folkeskolens lærerpanel stilles bl.a. spørgsmålet: Samlet set, anser du så teamsamarbejdet for at være en fordel for dit virke som underviser? Her svarer kun 6,4% enten “Ja, helt klart” eller “Ja, i nogen grad”, mens hele 57% svarer enten “Nej, ikke rigtigt” eller “Nej, slet ikke”. 

Teams der behandles ens, ender med at fungere forskelligt
Et af de mest anvendte begreber i den pædagogiske debat de seneste år er ”professionelle læringsfællesskaber”. Uanset om begrebet opfattes som meningsfuldt eller som ”gammel vin på nye flasker” ligger fokus på at opbygge et nysgerrigt og lærende fællesskab i teamet. Problemet er, at man mange steder glemmer på at opbygge de grundlæggende forudsætninger for, at teamet kan forholde sig refleksivt til hinanden og den fælles samarbejdspraksis.

Hvad kræver det at opbygge et godt team?
For at besvare dét spørgsmål, må vi gøre noget, som vi bestemt ikke er vant til i skoleverdenen. Vi må nemlig for en stund undlade at fokusere på al den viden, vi har om børns læring og i stedet vende blikket mod voksenlæring. Én af de væsentlige pointer her er, at hvert teammedlem må have en grundlæggende følelse af tillid, tryghed og mening. Dette skal selvfølgelig sammenholdes med en åbenlys forventning om, at teamets arbejde i sidste ende har værdi for såvel medlemmerne af teamet som skolen og eleverne. 

Og hvordan skaber vi så produktive og teams med høj trivsel? Vores vigtigste anbefaling er at støbe et solidt fundament som det første, hvor der skabes både en kultur og en hensigtsmæssig struktur omkring samarbejdet.

Kultur handler bl.a. om at have tydelige forventninger til hinanden og om at gøre sig bevidst om de normer, der udgør alt det, I bare plejer at gøre. Hvorfor gør I, som I gør?

Struktur handler om at skabe nogle rammer, som støtter jeres samarbejde. Det handler med andre ord om, hvordan I samarbejder.  Et oplagt sted at tage fat er jeres møder. Har I eksempelvis en mødeskabelon? Hvordan faciliteres jeres møder?

Fra teamsamarbejde til PLF
“Jeg får knopper af alle de der konsulent-forkortelser.” Sådan sagde en lærer til mig i forbindelse med et oplæg om teamsamarbejde og professionelle læringsfællesskaber. Fra min egen tid som lærer kan jeg levende sætte mig ind i følelsen af, at det ene nye begreb afløser det andet, førend vi som praktikere for alvor når at få det ind under huden og omsætte det til noget, som har en værdi i praksis. Så hvad er det egentlig for noget?

Kort fortalt handler PLF om at styrke de professionelles (lærere, pædagoger og ledelse) læring og udvikling med fokus på at øge elevernes læring og trivsel (Albrechtsen, 2013). PLF står derfor ikke i kontrast til det traditionelle teamsamarbejde, og mange vil måske hævde, at “det har vi da altid gjort”, og det er jo bare herligt. Det helt centrale i PLF er, at vi ikke taler om din og min undervisning, dine og mine elever eller om din og min professionelle udvikling, men at vi i stedet taler om vores…. At vi gør elevernes læring og trivsel, vores undervisning, eleverne og vores egen professionelle udvikling til et fælles anliggende.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en bestemt metode men snarere end tænkning. Det vigtige er ikke, hvad man kalder det, men hvad man gør i praksis. 

Hvordan skaber vi forudsætningerne for et velfungerende PLF?
Min oplevelse fra mange skoler rundt om i landet er, at man mange steder har så travlt med at fokusere på PLF, at man glemmer at starte med begyndelsen. Alle teams er ikke ens. Nogle teams har arbejdet sammen i årevis, andre er helt nyetablerede, mens nogle teams har både ”nye” og ”gamle” teammedlemmer. 

Får teamet ikke bygget et stærkt fundament for samarbejdet, risikerer vi, at korthuset falder sammen, når vi beder teamet om at forholde sig til forholdsvis abstrakte udfordringer som ”at deprivatisere sin egen praksis” og at ”afholde reflekterende dialoger”. Derfor kan det i mange teams være værdifuldt at få overblik over en form for kronologisk fremgangsmåde. Her kommer lidt inspiration.

Lær hinanden at kende

Teamet må skabe et kendskab til hinanden som professionelle. Der sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvad er vores forventninger til samarbejdet?
  • Hvad er vigtigt for os som lærere/skolepædagoger?
  • Hvad er summen af vores styrker og udfordringer som fagprofessionelle?
  • Hvad er vores ambitioner for samarbejdet?

Find rytmen i samarbejdet

Her forholder teamet sig til rutinerne i deres hverdagspraksis. Der sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan skaber vi meningsfulde møder?
  • Hvordan håndterer vi svære samtaler?
  • Hvordan får vi mere af alt det, der fungerer godt?
  • Hvordan styrker vi vores fælles sprog om det, vi gerne vil være endnu bedre til?

Spil hinanden endnu bedre

Det er først her, vi for alvor kan begynde at tale om at kalde vores team for et PLF. Der sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan udfordrer vi hinanden til at videreudvikle vores individuelle og fælles praksis?
  • Hvordan lader vi os inspirere af hinanden?

Hvordan fungerer jeres teams?
Har I styr på jeres teamsamarbejde? Eller savner I mere konkret inspiration til det videre arbejde?

Kontakt os endelig, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe med at få jeres teams til at få endnu større udbytte af samarbejdet.