Gå ud i sneen!

Af Casper Rongsted, 2021

I årevis har vi som forældre sagt til vores børn og unge, at de skal stoppe med at stirre ind i deres skærme hele tiden. Nu siger vi til dem, at de skal stirre ind i deres skærme hele skoledagen. Vi kalder det fjernundervisning. Jeg kan absolut godt forstå, hvis de er forvirrede. Vi bliver nødt til at slippe presset. Vi må frisætte både børn og unge, så de kan komme ud i luften. Og vi skal give lærerne lov til at være kreative. Ellers får vi en generation af elever, der lever deres liv foran skærmen.

I går sneede det i Danmark. Da vi vågnede onsdag morgen dalede det hvide pudder ned, og vi så en helt forandret verden klædt i hvidt. Hvilket smukt syn. Det lignede en tegnefilm, og alt var så tyst og dæmpet. Det er jo ikke meget sne, vi har oplevet i Danmark, så jeg måtte gnide øjnene en ekstra gang. Men den var god nok. Det sneede!

Min fjortenårige datter, Lili, går i ottende klasse. Hun skulle i skole kl. 8 foran skærmen til fjernundervisning. Hun loggede ind og mødte de velkendte klassekammerater og læreren, Solveig. Onsdag var emnet Aristoteles’ tre appelformer: Etos – appel til etik og moral, patos – appel til følelser og logos – appel til logikken. Lilis klasse havde arbejdet med emnet både mandag og tirsdag. Onsdag skulle de lære at bruge de tre appelformer i praksis. Solveig havde en overraskelse i ærmet. Hun sagde til eleverne i ottende klasse: 

Lili og hendes klassekammerater løste opgaven og lavede nogle gode eksempler. Så samlede Solveig klassen igen og bad eleverne om at dele nogle af deres eksempler. Eleverne gav nogle forrygende bud på anvendelse af de tre appelformer. Solveig sagde: 

I dag arbejder vi jo med praktisk anvendelse af de tre appelformer. Næste opgave er følgende: Gå hen til jeres forældre og argumentér for jeres sag. Brug jeres sætninger til at overtale dem til, at I kan ud ud at lege i sneen. Vi ses igen om ti minutter.

Eleverne forsvandt grinende fra skærmen, og Lili vendte kom ind i stuen, hvor jeg sad og hjemmearbejdede. Hun gik straks igang med sine argumenter, og jeg var let at overtale.

Solveig samlede klassen igen, og hun samlede op på elevernes forskellige oplevelser. Så sagde hun: Dem af jer, som har fået lov til at gå ud i sneen: Kom afsted! Vi ses om en time. I andre bliver bag skærmen, så gennemgår vi jeres argumenter. 

Jeg sad i stuen og nød det hele. Rejste mig op, tog vintertøjet på og gik ud til Lili for at lege i sneen.

Lad os sætte eleverne og deres fri. Giv dem en pause fra fjernundervisningen. Gå ud i sneen!

Har du lyst til at følge med i hvad vi laver hos Verdens bedste danske skole? Så meld dig til vores nyhedsbrev lige her:

Er du ikke så meget til nyhedsbreve? Det er også helt fint. Hvis du er mere til sociale medier, så kan du følge os på disse platforme:

• Facebook
• LinkedIn
• YouTube
• Soundcloud