Hjertet er åbent og sindet er frit..

Af: Anders Peter Nielsen, 2021.

Forleden aften var Casper og jeg så heldige, at vi fik lov at agere Philip Faber og Mads Steffensen for en aften. Vi var nemlig inviteret til et aftenarrangement på Silkeborg Efterskole. 

I dagene op til havde vi været i dialog med Mads (ikke Steffensen, men Mads Steen fra skolen) og aftalt, hvad aftenen skulle indeholde. Men vi var nu alligevel ret spændte: ville formatet holde? 

Kunne en aften online med lærerne på skolen, elever og forældre derhjemme og os i København fungere? 

En aften som alle andre?

Mads havde gjort det klart, at aftenen skulle minde så meget om en tilsvarende aften fra tiden før corona. Så traditionen tro startede lærerne ud med at synge. Aftenens sang var meget passende “Gi’ os lyset tilbage”. Og stemningen indfandt sig hurtigt på vores kontor i Hellerup. Vi sang med og følte på en måde, at vi var sammen med lærerne, eleverne og forældrene. På trods af afstand og computer. Vi var sammen, men hver for sig – som myndighederne jo opfordrer os til. 

Sangen, når man går den lidt efter, indeholder mange vise ord og vers. Vers, der måske især giver mening i den situation, som vi befinder os i for tiden. “Alle må leve og dø. Glæd dig – du er her alligevel nu!”. Nok en anelse dramatisk set fra vores voksenperspektiv. Men Casper og jeg kunne ikke, da vi efter arrangementet cyklede hjem, slippe tanken om, hvor omfattende denne nedlukning er for de mange elever, der havde set frem til et fantastisk år på efterskole. 

Kierkegaard via en bredsbåndslinje fra Hellerup

Derfor passede det så fint, at vi sammen med efterskolens personale prøvede at minde eleverne om, at “kroppene mange, men styrken er én”. Et vers, der også kunne gælde, selvom de nu mest så hinanden over Teams. Det gjorde vi bl.a. ved at formidle dem kloge ord fra 2 x Søren: Kierkegaard og Østergaard (ungdomsforskeren – ikke Smadremanden). Det blandede vi med viden om hjernen, sociale medier og om ungdom anno 2021 med alt fra fællesskab til ensomhed.

Vi bandt det sammen med Menti, hvor vi bl.a. lod eleverne give udtryk for, hvordan de så hinanden virtuelt. Det var skønt at se, hvor mange kreative bud de havde! 

Vi har hørt om lignende arrangementer på andre efterskoler. Derfor er vores håb, at efterskoler i hele landet skaber disse øjeblik og fællesskab og samhørighed på trods af afstanden. Og for at slutte, hvor vi startede – med et nedslag i sangen. Så var der denne aften også et smukt budskab til alle parter: 

“Vi vender op på ethvert nederlag.

Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.

Nu skal der danses og og elskes, hvor mørket er lyst!”

p.s – vi har fundet sangen med Philip Faber, hvis du vil lytte til den: